Om mit nye hood (kort for ”neighbourhood”)

Mit nye hood hedder Gaztambide. Området ligger et lille stykke fra centrum, hvilket betyder at her er dejligt stille og roligt. Det skulle angiveligt være en smule ”posh”, hvilket kunne forklare den noget dyre husleje. Der er BMW'er og Saab'er i gaderne og opgangene er store og lyse med lakerede trægulve. Butikkerne virker rigtig hyggelige, ofte er de små og familiedrevne og ejeren kender alle kunderne. I området bor fortrinsvis børnefamilier og ældre, men selvfølgelig også studerende, da vi er tæt på Ciudad Universitaria og Moncloa, som er nogle af de vigtigste områder for Complutense-studerende. Jeg har vindue til gården, hvilket betyder at det ikke er biler og morgentravlhed der vækker mig, men lyden af spillenes knirken når opgangens mødre hiver vasketøjet ind fra de over gården udspændte vaskesnore.


Mit værelse er efter lokale forhold ”stort og lyst”. Efterhånden er jeg ved at føle mig meget godt til rette her. De første dage sov jeg i min sovepose som jeg havde taget med, da jeg ikke vidste hvad jeg ville have at sove i hernede. Mange steder har man kun et tæppe, men med værelset fulgte en god pude og en dyne med ægte dun -dette kaldes ”nordisk” stil. Jeg røg på udkig efter sengetøj men selv i store butikker var der ikke så stort et udvalg af ”nordisk” sengetøj, og af det der var, var der polyester eller andet crap i halvdelen af det. Efter at have set mig for kom jeg frem til at det billigste brugbare sæt var et Lacoste (dét med krokodillen), hvilket føles luksuriøst og fjollet på samme tid:


Lejligheden deler jeg med et stigende antal piger. Det vil sige, da jeg flyttede ind troede jeg at jeg skulle bo sammen med et to spanske søstre, efter nogle dage mødte jeg først en taiwanesisk pige og senere endnu en spansk pige. De to ”nye” piger gik ud med to værelser som jeg ikke var blevet vist under rundvisningen den første dag, og som jeg havde undret mig over hvad blev brugt til. Jaja, måske fik jeg ikke spurgt ind til alt dét, jeg ikke forstod, da jeg blev præsenteret for værelset den første dag!

I det hele taget er jeg ret godt tilfreds med at bo her. Hver gang jeg skal ud eller hjem igen hilser jeg på viceværten Jesus, som altid er i godt humør. I lejligheden er vaskemaskine, to badeværelser og en stor stue, som jeg ikke har fået brugt så meget endnu. På et eller andet tidspunkt skal den bruges til at flade ud foran fjernsynet og måske se en god fodboldkamp. Den eneste anke jeg har, er køkkenet. Det er fint møbleret men henlagt i blå lysstofrør-belysning, hvilket får det meste mad (og personen, der laver den) til at se småsyg ud. Ud over dette er der krummer og fedtpletter på bordene 24/7. Jeg har pigerne mistænkt for af omveje at have hørt om mine tre år på kollegie og prøve at matche et kollegiekøkken dagen efter en Tour de Chambre. Hvis 2B på Rigshospitalets læser dette: i er nogle dejlige, renlige mennesker!
Jeg arbejder i øjeblikket på at skrabe et ordforråd sammen, der gør mig i stand til at tage diskussionen. Ind til dette sker har jeg købt stearinlys og en klud, så jeg kan forsøge mig med en anden strategi end konfrontation først -”det gode eksempel”.


Og så havde jeg lovet noget teknologi, men det må vist vente til næste indlæg som jeg lover at lægge op inden længe -målet er ca. et om ugen, men det kan være at det næste kommer hurtigere, da jeg slet ikke har fortalt om vejret eller sprogkursus eller mødet med de andre Erasmus-studerende, eller...

Indtil da: besos fra Madrid
Christian

Arce de Triunfo v. Moncloa station