Om forskellige kulturer

Jeg skriver dette midt om natten, da jeg har fået en forfærdelig vane med at komme for sent i seng. Og nu kan jeg ikke falde i søvn. Jeg tror det skyldes at jeg har værelse ud mod gården, altså det med at komme for sent i seng. At have værelse ud mod gården er noget andet end i Danmark: i København er gårdene store og har græsplæner. I Spanien er gårdenes størrelse begrænset af at man skal kunne spænde en tørresnor på tværs, hvilket i vores tilfælde nok er ca. 7x7 meter. Da huset samtidig er på 5 etager, betyder det at der kun kommer lidt lys ind. Derfor er det også nærmest umuligt at gætte hvordan vejret er: man gætter på overskyet, men går man ud af hoveddøren, er der høj sol og 20-25 grader. Desuden har vi skodder for vinduerne, hvilket betyder at man nemt kan sove den halve dag væk.

Men måske er det også fordi, der ligger en opdatering på den spanske kultur og roder rundt, derinde, i hovedet. I de små to måneder, jeg har været hernede har der tegnet sig et klarere og klarere billede af den kultur, jeg er i. Jeg vil fortælle jer om to ting: maden og universitetet. Men her kun om maden, uni må vente lidt.

Vi starter med maden: i mit første indlæg fik jeg vist rost den spanske madkultur. Jeg vil gerne komme med en modificering, for El Corte Ingles som jeg besøgte den første dag er helt klart det bedste (og dyreste) sted at købe ind, jeg har fundet hernede. Mit lokale supermarked er fint nok, men ikke helt så lækkert. Jeg tror det er typisk, af indviede danskere har jeg fået at vide, at det skulle være Spaniens svar på Fakta. Det sigende er ikke supermarkedet, men varerne, på overfladen eksotiske med et stort udvalg af oste, tørret serrano og billig vin. Så er der de lidt mere ”sjove” ting, nærmest alle slags fisk på dåse (der findes butikker kun med konserves!), 15 slags olivenolie og Cola-Cao (det lokale O'boy eller Nesquick) light, eller med fibre, eller fuldkorn, og så videre...endelig er der de ærgerlige ting: langtidsholdbar og samtidig dyr mælk, hylde efter hylde med kunstige kager a la de amerikanske Twinkies. Vil man købe hakket oksekød, fås det kun med tilsat proteinpulver og fedtprocenten er ikke oplyst -efter at have spist en burger eller to, vil jeg skyde på at det svarer til Netto's 16-20%, som til gengæld allerhøjst er tilsat saltvand. Slikket er syntetisk og sodavanden er billig, men selv om man ikke køber det, skal man nok få sukker, for det er tilsat i flere produkter end i DK. Eksempelvis er Juice i Danmark 100% frugtsaft uden tilsat sukker, mens juicen hernede normalt kun holder 80% saft og resten vand og sukker. Sidst jeg var afsted fandt jeg en yougurt i supermarkedet afdeling for helse-ting (det er her havregrynene står, suuuuuper-helse), og indpakningen skiltede stolt med de kun 0,2% fedt. Det er mere imponerende hernede end i Danmark, hvor vi nok bare havde kaldt det en skummetmælksyougurt. Til gengæld viste yougurten sig at have 17 g sukker pr. 100 g., hvor den danske ”Mejse” med syltede jordbær og hele lortet vist kun holder 10 g. Tjaaaa, så meget for helsen.
For at dokumentere at det ikke kun er sådan i supermarkedet, udsatte jeg mig selv for lidt af en helbredsrisiko i billeddokumentationens tjeneste. I universitetets kantine kan man købe variationer over temaet skinke, æg og pomfritter. Der er også en ”dagens menu”, men da det ofte er noget man ikke kender, kan det være et gamble: det var for eksempel ved at satse at jeg og Sarah på en restaurant fik pådraget os røræg med stegt lever i. Dette afskrækkede dog ikke den på bloggen før omtalte Tine, min medspiser, da hun havde luret at der var tale om en slags fisk. Jeg gik i stedet all-in på en burger med pomfritter. Og en ekstra løbetur lidt senere.



Ok, så hvorfor er det her vigtigt? Fordi at spanierne lever noget længere end danskerne i gennemsnit. Jeg er ikke sikker, men jeg tror det er det samme med mange andre lande hernede, i hvert fald kan det forklare hvorfor man taler så meget om ”middelhavskosten” (maden, ikke redskabet) som en vigtig årsag til det længere liv. Det er rigtigt at Madrid ikke ligger ud til middelhavet, men madrilenerne lever også en del længere end danskerne, måske 4-5 år i gennemsnit, og jeg tror godt at jeg kan afkræfte at det har noget med kosten at gøre. Alle de usunde ting havde jo ikke været i supermarkedet, hvis ikke de kunne sælges.
Måske det har noget med vejret at gøre? Eller måske der er en tredje forklaring: Spanien skulle efter sigende være det land i Vesteuropa, hvor folk arbejder mest, men samtidig producerer mindst pr. time. Mindre stress?

I morgen skal jeg i lufthavnen, og så går turen til Danmark i 8 dage på en lille selvvalgt ferie. Glæder mig!

Mañana...
Christian